




- Album
Bemærk: Koncerten er flyttet til Atlas. Indgang til Atlas finder du i bunden af Museumsgade.
The Low Anthem blev dannet i 2006 på Rhode Island i USA mellem de to venner Ben Knox Miller og Jeffrey Prystowsky, der deler en interesse for Americana, baseball og folkelige moralske fortællinger. i 2007 kom det tredje medlem Jocie Adams til, der ligesom Miller og Prystowsky har en baggrund i klassisk musik.
Deres 2. album "What the Crow Brings", der som det selvbetitlede debutalbum var udgivet af bandet selv, gav bandet mulighed for at turnere intensivt i 2007. Det meste af 2008 gik med at arbejde på bandets 3. album, der blev til på den isolerede Block Island. Resultatet blev til albummet "Oh My God Charlie Darwin", som de i første omgang selv udgav, men blev genudgivet 2009 i forbindelse med at bandet skrev kontrakt med Nonesuch Recordings og at der generelt startede med at være et "buzz" omkring The Low Anthem.
Herhjemme er det ikke så mange endnu, der kender til The Low Anthem, men "Oh My God Charlie Darwin" har fået gode anmeldelser på gaffa.dk og undertoner.dk. Stilen er deres helt egen sammensætning af Americana, gospel, folk, blues og regulær rock.
N*grandjean, eller Nikolaj Grandjean som han reelt hedder, har fået æren af at træde først ind på scene d. 10. august - efterfulgt af The Low Anthem med deres Americana, gospel, folk og blues-drevne musik. N*grandjean er tidligere kendt fra det lavmælte elektronica-outfit Luke, men gik solo og udsendte 2008 debuten "Carrying Stars", der er blidt tilbagelænet lounge.

